Et hårstrå består af keratin, et protein der er foldet i spiraler og holdt sammen af blandt andet svovlbroer og brintbindinger. Brintbindingerne er dem, du udnytter hver gang du styler: de brydes af vand og varme og danner sig på ny, når håret køler af i den nye form. Det er derfor en glatning holder til næste hårvask og ikke længere.
Problemet opstår, når temperaturen bliver høj nok til at ændre selve proteinstrukturen i stedet for bare at bryde de svage bindinger. Den skade er permanent. Hår er dødt væv og har ingen mekanisme til at reparere sig selv, så alt hvad du kan gøre bagefter er at maskere skaden med produkt.
Hvad varmen gør ved hårstrået
Sundt hår indeholder omkring ti procent vand. Det vand er ikke bare til stede, det er en del af hårets mekaniske egenskaber. Et hårstrå med normalt vandindhold er elastisk og kan strækkes betydeligt uden at knække. Når vandet drives ud af varme, bliver strået stivere og mere sprødt, og det knækker ved langt mindre træk.
Ved stigende temperatur begynder keratinets spiralstruktur at folde sig ud og miste sin ordnede form. Fra omkring 150 grader er effekten målbar, og jo højere temperaturen og jo længere kontakttiden er, desto mere af strukturen går tabt. Samtidig ændres den ydre cuticel: skællene, der normalt ligger fladt oven på hinanden som tagsten, løfter sig og flosser i kanterne. Det er den ændring, du oplever som mat glans, ru overflade og hår der filtrer.
Den mest dramatiske skade opstår, hvis der stadig er frit vand i hårstrået, når det møder en meget varm plade. Vandet fordamper hurtigere end det kan slippe ud, og damptrykket sprænger hulrum i hårets barkstof. Skaden hedder bubble hair, kan ses i mikroskop som perlekæder af bobler, og gør strået så svagt at det knækker ved den mindste belastning. Der findes ingen behandling. Håret skal klippes af.
Et koreansk forsøg fra 2011 målte temperaturen ved hårets overflade under føntørring. Ved 15 centimeters afstand ramte luften håret med 47 grader, ved 10 centimeter med 61 grader og ved 5 centimeter med 95 grader. Overfladeskaden steg med temperaturen. Til gengæld var barkstoffet uskadt i alle grupper, og cellemembrankomplekset tog kun skade i den gruppe, der lufttørrede. Konklusionen var, at føntørring på afstand med konstant bevægelse belaster håret mindre end at lade det tørre af sig selv.
Temperaturguide efter hårtype
Vælg altid den laveste temperatur, der giver dig resultatet. Et ekstra gennemløb ved 160 grader belaster håret mindre end ét gennemløb ved 210 grader. Er dit hår farvet, bleget eller permanentet, skal du gå et trin ned i forhold til tabellen, fordi den kemiske behandling allerede har svækket strukturen.
Fint, lyst eller bleget hår
150 til 170 grader
Tynde hårstrå varmes hurtigere igennem, og bleget hår har færre intakte svovlbroer at tabe. Under 170 grader er der god margin til grænsen, hvor keratinet begynder at ændre sig.
Normalt, mellemtykt hår
170 til 190 grader
Det brede midterfelt, hvor de fleste kan style effektivt uden synlig skade. Hold kontakttiden nede fremfor at skrue op.
Groft eller tykt hår
190 til 200 grader
Tykkere strå kræver mere energi for at nå den nødvendige temperatur indvendigt. Til gengæld tåler de også mere, fordi cuticellaget er kraftigere.
Tæt krøllet og coily hår
Op til 200 grader, sjældnere
Krøllemønsteret kræver ofte høj temperatur for at give slip, men typen er samtidig den mest brudsårbare. Begræns antallet af varmestylinger fremfor at sænke temperaturen så meget, at du skal køre samme sektion igennem fire gange.
Bemærk at mange billige glattejern viser en indstillet temperatur, ikke den faktiske pladetemperatur, og at udsvinget kan være betydeligt. Har du et jern uden digitalt display, så regn med at den reelle temperatur ligger højere end du tror.
Hvad varmebeskyttende produkter indeholder
Ingen varmebeskyttelse er et skjold, der holder varmen ude. Det, en god formel gør, er at lede varmen jævnt hen over strået i stedet for at lade den koncentrere sig i punkter, og at bremse hvor hurtigt vandet forlader håret. Det er de her stoffer, der står bag:
Dimethicone og amodimethicone
Silikoner
Lægger en tynd, sammenhængende film på cuticlen. Filmen har lav varmeledningsevne og fordeler varmen, så enkelte skæl ikke får det fulde stød. Amodimethicone er svagt positivt ladet og binder sig fortrinsvis til de beskadigede, negativt ladede områder af strået, hvor der er mest brug for den.
Cyclopentasiloxane
Flygtig silikone
Bruges som bærestof. Den fordamper efter påføring og efterlader de tungere aktive stoffer jævnt fordelt uden at tynge håret ned. Går ofte igen i sprays til fint hår.
Hydrolyseret hvede-, ris- eller silkeprotein
Proteinfragmenter
Små proteinstumper der kan sætte sig i cuticlens revner og midlertidigt udfylde dem. Gør strået mere modstandsdygtigt over for brud under styling. Effekten holder til næste vask.
PVP og VP/VA copolymer
Filmdannende polymerer
Danner en fleksibel film der både beskytter og holder på formen. Kendes fra hårlak, men bruges i lav koncentration i varmebeskyttelse, hvor den ikke må stivne synligt.
Panthenol (provitamin B5)
Fugtbindende
Trænger ind i cuticlen og binder vand. Bremser hvor hurtigt strået tørrer ud under varmen og gør det mere elastisk. En af de få ingredienser med målbar effekt inde i strået fremfor kun på overfladen.
Quaternium-70 og lignende kvaternære forbindelser
Kationiske konditioneringsmidler
Sætter sig på hårets negativt ladede overflade og lægger de løftede skæl ned igen. Reducerer friktion, så børsten glider lettere og du trækker færre strå af undervejs.
Teknikken, trin for trin
Produktet gør en del af arbejdet. Resten ligger i afstand, bevægelse og hvor mange gange du kører hen over den samme sektion.
- 1.Påfør varmebeskyttelse på håndklædetørt hår, ikke på drivvådt. På et hår der drypper, bliver produktet fortyndet og skyllet ned i spidserne, hvor fordelingen bliver ujævn.
- 2.Doser efter længde, ikke efter fornemmelse. To til fire pust til skulderlangt hår, seks til otte til langt og tykt. For meget produkt giver en klistret film, der leder varme dårligt og kan brænde fast.
- 3.Red produktet igennem med en grovtandet kam, før du tænder for varmen. Uens fordeling betyder ubeskyttede felter.
- 4.Føntørrer: hold mindst 15 centimeters afstand og bevæg hovedet konstant. Stillestående varme på ét punkt er det, der skaber skaden, ikke føntørreren i sig selv.
- 5.Glattejern: håret skal være helt tørt, ikke næsten tørt. Hører du en knitren eller ser du damp, er der stadig vand i strået, og du er i gang med at lave bubble hair.
- 6.Tag tynde sektioner på højst to centimeters bredde og kør igennem én gang i et roligt, ubrudt træk. Tre langsomme gennemløb på en tyk sektion er hårdere ved håret end ét gennemløb på en tynd.
- 7.Lad håret køle helt af, inden du børster eller sætter det op. Brintbindingerne dannes på ny under afkølingen, og det er dér formen faktisk låses.
Sådan ser varmeskade ud
Tegn du bør reagere på
- Hvide knuder på strået (trichonodose)
- Spidser der flosser i to eller flere dele
- Håret filtrer på nye måder efter vask
- Korte, afbrækkede strå der stritter i toppen
- Mat overflade der ikke bliver blank af balsam
- Krøller der ikke længere folder sig sammen
Hvad du kan gøre ved det
- Klip de flossede spidser af. De vokser ikke sammen igen
- Hold pause fra varme i mindst fire uger
- Skift til proteinkur hver anden uge, fugtkur derimellem
- Brug leave-in med panthenol til daglig
- Red kun vådt hår med grovtandet kam, aldrig børste
- Sov på pudebetræk i silke eller satin
Vær samtidig ærlig om, hvad produkter kan. En hårkur kan lægge sig i revnerne og få håret til at føles helt igennem repareret, men effekten sidder på og lige under overfladen og forsvinder ved vask. Det er en reel forbedring af hårets håndtering og modstandskraft, ikke en genopbygning af den tabte struktur. Permanent skade fjernes kun med en saks.
Kort opsummeret
- Varme bryder først de svage brintbindinger, som er dem stylingen bygger på. Over cirka 150 grader begynder selve keratinstrukturen at ændre sig, og den skade er permanent.
- Glattejern på fugtigt hår giver bubble hair, hvor damptryk sprænger hulrum i barkstoffet. Håret skal være helt tørt.
- Vælg den laveste temperatur der virker, og skær ned på antallet af gennemløb fremfor at skrue op.
- Føntørring på 15 centimeters afstand med konstant bevægelse er dokumenteret mildere end at lade håret lufttørre.
- Varmebeskyttelse fordeler varmen og bremser vandtabet. Den fjerner ikke risikoen, den flytter grænsen.
- Farvet, bleget og permanentet hår skal et trin ned i temperatur i forhold til sin naturlige type.
Kilder og faglig baggrund
- 1.Lee Y et al.: Hair Shaft Damage from Heat and Drying Time of Hair Dryer, Annals of Dermatology 2011Forsøget bag temperaturtallene i denne guide. Målte overflade- og strukturskade ved 5, 10 og 15 centimeters føn-afstand sammenlignet med lufttørring.pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC3229938/
- 2.Dias MFRG: Hair Cosmetics: An Overview, International Journal of Trichology 2015Oversigtsartikel om hårets opbygning og om hvordan varme, farve og styling påvirker keratin, cuticel og vandindhold.pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC4387693/
- 3.StatPearls, NCBI Bookshelf: Physiology, HairGrundlaget for afsnittet om hårets struktur, keratinets bindinger og hårets vandindhold.www.ncbi.nlm.nih.gov/books/NBK499948/
- 4.American Academy of Dermatology: Tips for healthy hairDermatologernes anbefalinger om varmestyling, tørring og hvordan man begrænser mekanisk brud i hverdagen.www.aad.org/public/everyday-care/hair-scalp-care/hair/healthy-hair-tips